31.12.2016

Vi - Kirsten og Erik - ønsker alle vore gæster på websiden et rigtigt godt nytår. På gensyn i 2017.

24.12.2016

Som vi skrev forleden var de 2 kvier, der blev købt af Mikkel Lund, mildt sagt forbeholdne i deres nye hjem. Det ser nu heldigvis efter mindre end en uge ud til, at der opstår en fortrolighed mellem kvien Linnea og Mikkel. Om et par dage vil Lærke sikkert også klappes.

20.12.2016

I går afleverede vi ungtyren Bakgård 1 Loke (39565-1239) til Anni og Anders Søndergaard, Kammerherre Polled Hereford ved Nibe. Afleverede er nok for fint et ord. Tyren benyttede nemlig helt uforudset den forreste udgang i traileren og tog flugten ud over markerne. Takket være Anders' ekspertise og med assistance fra 2 hjælpsomme køer lykkede det at lokke den ind i stalden og efter en halv time var den rolig. På grund af den tumultariske entre blev der ikke taget noget foto.  

18.12.2016

I dag blev kvierne Bakgård 1 Linnea (39565-1235) og Bakgård 1 Lærke (39565-1237) leveret til Mikkel Lund i Bjerget ved Frøstrup. Mikkel er 12 år og hans vision er at blive rigtig herefordavler. Derfor har han valgt at starte med gode renracede dyr. Linnea er efter Bare Mr You Tube og Lærke er efter Barwise 1 Wellington. De har en årsvægt på henholdsvis 439 kg, og 426 kg.

Som billedet viser er de 2 kvier lidt forbeholdne i deres nye boks.

11.12.2016

Bakgård 1 Leo blev leveret i dag til Rikke og Thomas Lund i Kløv ved Østerild. Han gik straks i gang med arbejdet, som billedet viser. Thomas sendte det til os, da vi var kommet hjem.

10.12.2016

Ungtyren Bakgård 1 Loke 39565-1239 efter Barwise 1 Wellington parat til levering

10.12.2016

Ungtyren Bakgård 1 Leo 39565- 1236 efter Bare Mr You Tube parat til levering

04.12-2016

I nat kom den første kalv i denne sæson. En kviekalv efter Fisher 1 Jaguar med en fødselsvægt på 45 kg. Det tegner til at blive alle tiders kalv. Var på benene indenfor 1 time. Ingen fødselshjælp. Da vi netop havde set Martin Scorseses film "New York NewYork" med Liza Minelli, kom kalven selvfølgelig til at hedde Bakgård 1 Minelli.

06.11.2016

Jens Michael Jensen (Søndermarkens Hereford) oplyser, at tyren Bakgård 1 Keno 1178 er solgt til Dendor Poll Herefords i Wales. Han har færdiggjort sit arbejde hos SMH og alle de hundyr, som har gået ved ham er konstateret drægtige. Den er nu kommet sikkert frem. Jens Michael købte Keno i foråret og har udstillet den bl.a. på Landsskuet. Bakgård 1 Keno er efter Moeskær Keno og morfaderen er Harvie Jackpot 74J. Dejligt at vi kan levere avlsgenetik til Herefordernes hjemland. Vi håber, at han vil gøre det godt derovre.

06.11.1216

I dag blev tyrekalven 39565-1236 Bakgård 1 Leo født 07.12.2015 solgt til Rikke og Thomas Lund i Lønnerup ved Thisted. Den er efter canadiske  Bare Mr. You Tube og morfaderen er Gouldingpoll Superduty fra Irland . Rikke og Thomas har gennem årene købt adskillige tyre hos os. Den leveres inden jul. 

05.11.2016

I april skrev vi om kalven 39565-1241, der mistede sin mor, da den var 2 måneder gammel. Nu er den bundet ind sammen med de andre kvier. Men dagen før kunne vi se, at den har klaret sig ved at "stjæle" lidt mælk hos de andre køer. Her er det dens mormor.Heldigvis er Herefordkøer tolerante. Det er den moderløse kalv til venstre.