Flere nyheder på "Nyheder 2"

21.05.2016

Vi deltog i dag i dyrskuet i Fjerritslev med ungtyren Bakgård 1 Lance. Hereford var repræsenteret med 4 dyr - tre tyre og en kvie. Lance fik 23 points og  Herfordforeningens ærespræmie. Lance er født 13.02.2015 og vejede på dagen 826 kg.

13.05.2016

Får og lam skal udbindes. Der er godt med græs i foldene. Udbindingsprocesen starter med, at flokken lukkes ud på en lille fold ved stalden. Efter et par dage er dyrene helt rolige og vant til græsset. Så er det let med en rystespand som redskab at forcere vejen over til sommergræsningen.

11.05.2016

Kvien 39565-1183 Bakgård 1 Liva blev leveret til en lille besætning ved Thisted. Den skal sammen med en "kollega" udføre naturpleje i sommerperioden. Inden leveringen blev den insemineret med Eik. Det kunne blive opstarten på en stambogsført besætning. Liva er efter Moeskær Keno.

07.05.2016

Vi har nu leveret ungtyren 39565-1190 Bakgård 1 Lewis og kvien 39565-1189 Lucie til Hanne og Poul Kristiansen, Spøttrup i Salling.Begge dyr er efter den britiske tyr Barwise 1 Wellington, som Herefordforeningen har importeret sæd fra. Planen er, at dyrene skal udstilles først på Skive Farmshow og derefter på Landsskuet. Lewis vejede 750 kg. på Pouls vægt. Han er 13 måneder gammel. 

Kvien fik 24 points på Agronord Kødkvæg. Spændende om hun kan leve op til denne bedømmelse på de kommende skuer.

04.05.2016

I dag leverede vi ungtyren 39565-1181 Bakgård 1 Løvehjerte  til en krydsningsbesætning ved Gedsted i Himmerland. Det er 2. gang vi har solgt til denne besætning på omkring 30 køer. Foreløbig blev den sat ud i en fold med 4 køer, men flere følger efter. 

03.05.2016

I dag havde vi besøg af klovbeskærer Verner Bak. Opgaven var at beskære 8 ungdyr. Det tog en god times tid, da dyrene jo skulle trækkes til og fra boksen. Verner beskærer på årsbasis ca. 18.000 stk. kvæg.

01.05.2016

I dag blev ungtyren 39565-1186 Lawrence solgt til en besætning ved Tranum. Det er den 3. tyr, vi har leveret til køberen.

01.05.2016

Nu er kælvingssæsonen afsluttet med en tyrekalv efter Fisher 1 Jaguar. Det blev til 16 kalve. En ny besætningsoversigt er lagt ud.

30.04.2016

Så blev ungtyren 39565-1181 solgt til en besætning i Himmerland og kvien 39565-1183 til en besætning ved Thisted. Kvien skal insemineres inden levering. Klovbeskæringen ordner Verner Bak på tirsdag. Kalven, der mistede sin moder forleden, ser ud til at klare sig fint.

16.04.2016

I dag leverede vi tyren Bakgård 1 Liberty til en besætning syd for Thisted. Den tog  transporten i fin stil.

16.04.2016

I går mistede vi koen Bakgård 1 Gloria. Ved morgenfodringen var den der ikke og jeg fandt den liggende død oppe på marken. Aftenen forinden fejlede den ikke noget. Den havde  en kviekalv på knapt 2 måneder, Vi håber, at den klarer sig mod svære odds. Den oplevelse har vi ikke haft før.

12.04.2016

I dag blev det besluttet, at vi på sommerens skuer udstiller kvien Kina 39565-1179 efter Moeskær Keno (se foto) og ungtyren Lance 39565-1184 efter Transatlantic.

09.04.2016

I dag blev Bakgård 1 Keno leveret til en besætning i Glud ved Horsens.

Det var en lang tur.

07.04.2016

I begyndelsen af april er der født 3 kalve. Ny besætningsoversigt er lagt ud.

28.03.2016

Tyren 39565-1191 blev solgt til en besætning på Mors.

20.03.2016

Tyren 39565-1190 blev solgt til en besætning i Salling

06.03.2016

Vi deltog i dyrskuet AgroNord Kødkvæg i Års lørdag den 5. marts med to dyr. Kvien Bakgård 1 Lucie og ungtyren Bakgård 1 Keno. Kvien fik 24 points og en ærespræmie udsat af Herefordforeningen og tyren fik 23 points.Fremførelsen af Keno var ikke uden skønhedsfejl. (Skyldtes det mon trækkeren eller tyren?)

Desværre var der en del afbud fra Hereford udstillerne.

Kinross på trailer inden de 385 km. til Jerslev, Sjælland. Vejede 697 kg.

 

27.02.2016

Så blev Kinross leveret i Jerslev, Sjælland

 

 

 

 

21.02.2016

Besætningsoversigten er opdateret. Der blev født et par dejlige kviekalve i fredags.

17.02.2016

Ungtyren Bakgård 1 Kinross er solgt til en besætning på Sjælland.

17.02.2016

I dag vejede vi 4 ungtyre (årsvægt). Vi er godt tilfredse med tilvækst og årsvægte godt over 600kg.

Besætningsgennemsnit med 12 tyre de seneste 12 mdr. er på 603 kg.